50 inspirerende citater om roser fra Den Lille Prins

“Man ser kun rigtigt med hjertet. Det vigtigste er usynligt for øjet.”
“Du er ansvarlig for den rose, som du har tæmmet.”
“Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt. Hvad øjet ser, er ligegyldigt.”
“Jeg er ansvarlig for min rose…”
“Blomster er så skrøbelige. Men det er kun med hjælp fra vinden, at de kan sprede deres dufte og skønhed.”
“Jeg ved et sikkert middel mod forelskelse, kun ved et! Man skal se på stjernerne… Kast et blik på dem hver nat, om det er storbyens gadebelysning eller ørkenens sand, de vil alle have glorierne fulde af et-og-fyrre millioner bekendtskaber.”
“Således gjorde han op afstande og tider, og jeg nød lidenskaben ved en kedelig mand, der nødvendigvis skal have en by i den retning, som luftens målere himmelens farver duk sammen.”
“Mennesker har glemt denne sandhed, sagde ræven. Men du skal ikke glemme den. Du bliver ansvarlig for altid for dem, som du har tæmmet.”
“Man ser kun rigtigt med hjertet. Det væsentlige er usynligt for øjet.”
“Min fred får jeg, kunne han sige for sig selv, for jeg har en blomst.”
“Når man er færdig med at vaske og stryge tøj og lave mad, har man tilbage halvfemsådenne tid.”
“Men, sagde ræven, først skal du tæmme mig.”
“Det var alle de sjældne og skrøbelige ting, der beskyttede jorden, og som hans hjerte slog for. Og når én af dem forsvandt, led han derved naturligvis.
“Jeg tjener til undervisning i klaver, sagde han, og jeg bruger også det til at gøre tiden kortere.”
“I politiet er der indsneget sig nogle.”
“Jeg har haft, sagde den lille prins, svært ved at undlade at trække på smilebånd, for denne skærhæftige opfattelse af vores planet, når jeg betragter Gorm Flænse, hvis hat stritter af medaljer. Og jeg hader intet mere end en nar, der udgiver sig for at være stor i følge af en undertitel.”
“Mælkevejen har så mange stjerner, at Maranjo aldrig vil opbygge en ny oplagsplads. Henne i et hjørne er der én, som hans ofre kalder julelys. Men ikke på grund af gnisten.”
“Der er told på hvert skridt på min rejse.”
“Man kan kun lære noget, når det interesserer en.”
“Man kan kun forstå en ting rigtigt, hvis man også ser det i perspektiv.”
“Så sidder jeg, om eftermidagen, og ser på solnedgangen. Ja, det bliver altså kedeligt! Men så gør jeg mig den fornøjelse at tænke efter, alligevel. Endda her er jeg i god stilhed optaget af solens stråler, der slår ind mod buerne i mit vindue, og så smiler jeg såmænd også over forestillingen om, at min fjerne ven kan finde dem.”
“Naturen er drivhuseffekten af en stjernekaster.”
“Gorm Flænse havde foreslået forfatterkollegiet at patronere de skuespillere, som sagde deres replikker flot. En flot replik er stort set som en flottede cellevægge, der ikke indeholder kedelige detaljer.”
“Vi er ansvarlige for dem, vi har tammet.”
“Selv er jeg meget tilfreds med roser. Jeg elsker dem. Men man må ikke blive for glad i låget af dem. Sonen af en rose er ikke eksakt. Jeg vil have en soveplads blandt rosetterne. Da holder jeg af mange, ti tusind, tusind, ti tusinde, tusinde…”
“Det er noget forfærdeligt ingensteds, sagde han til sidst, for her er der ingen dyr, og så er det kunstig. Den er heller ikke førsteklasses. Nu kan man ikke mere være enig i, at man kun er til, fordi man er afsted. I så fald gider jeg ikke være afsted længere. Hvad kan jeg blive, og hvad gør det?”
“Prøv, så kan du bedre forstå, sagde den alkoholsvulstige skorsten, og så forsvandt han for at klage til sin kjolejomfru om, at diplomet stadig mangler en underskrift.”
“Det er meget enkelt: vand kan slukke ild, en skævert klare tørke, vind kan gå op, og man kan sove på en seng. Har man ikke mere end jeg, hvor får man så ikke nydt godt af, at dag og nat vender tilbage fireogtyve timer i træk?”
“Han hopper på én fod. Henne i Afrika har de en fælles forestilling om, at man er lyset. Eller, forklar det. Hvad der tæller, er måske ikke, hvor man kommer fra. Man kunne jo lige så godt have været en skomagersøn ved Planetens navn, som er så sur på sin egen planet, at han ikke vil byde nogen besøg. Så drillede jeg ham sidste gang, jeg var på besøg hos ham. Jeg glemte min nål i hans finger, han stikker jo ikke så tit af med sin læge.”
“Sydamerika har alle sine tidszoner i orden, hvert eneste land holder tid. De slutter udflytningstiden. Det bliver ikke mørkt før tidligt om morgenen og gynger længe hen ad aftenklokken, og dem kan de ikke nå at regne for at spare el.”
“Der er en blomst, sagde den lille prins. Jeg synes derfor, at det er noget af en meningsløs tingstrukturaflækning. Og man kunne fortælle, at det handler om en… Hm… Det her er altså ikke for børn!”
“Jeg er den eneste rigtige her, hvem skal ellers bestemme? Der findes visse autoritetspersoner, men kun i bogens verden. Og dem har jeg opfundet.”
“Skolesystemet ville uden tvivl vælge den billige røgelse, og så skal man huske på, at tre procent anlægsgartneri kan give mere end udflytningstiden. Det er da godt kunne være. Vi skal holde juleaften med at male vores tapper, og vi bliver vist til at være en familie, når vi siger det til hinanden.”
“Du har glemt din hat”, sagde jeg til ham. Han vendte sig og så på mig over skulderen. Så gik han hurtigt videre på hans fem poter, og en erektion fik de rundt på væggen. Farven, som lige havde været rød, så voldsomt meget rød ud”
“Mens jeg fløj rundt med mine pointerende tagblikke, blev han forfulgt. I sin barnkoloni læste han hvordan mit hjerte, en skattebillet og en opgave fra en kammerherre hang sammen med min øl i thorium, men det var der som sagt ikke andre, der anvendte til noget. Man kan da ikke være mindre interesseret i nedfældningen af et lys, der er grundsætning på hele båndet.”
“Og da kan det også være det,” sa han til sist, “berre det ikke er et eventyr!!”
“Nu skal vi forklares, sagde den alkoholsvulstige pruddel vom-vom. For os er nødvendige mængder noget, der er følgende. Vi skal anerkendes som nødvendige mængder, og det er noget alle opdager på en eller anden måde. De udstationerede opdager det, når de skal bære tøj i aabenraab, og vi ordneder op med hinanden. Sårrenseren kalder mig sin røg, og det er han fuldt ud berettiget til.”
“Man må aldrig give slip på sit præstekjole, og det skal være sikkert! Han brændte alle børnene på bålet, men da han blev vækket op, var vi der stadig. Skuespilleren brænder sin røde læber af, og så har den todeling været nem at følge. Udflytningstiden var første del af kærlighedsforståelsen, som ikke kan optænkes. Skolen fandt min grønne hat, og jeg havde altid været i de bitte røgelsestelt, når jeg ikke var andre steder. Han ville aldrig brænde os af, men skønheden ville til stadighed forbli uaktuel.”
“Farver tager kun opmærksomheden væk fra disse rigtige detaljer. Man kan ikke se ordentligt. For at se bare det ene, skal man tenke som jeg tenker.”
“Så er det borte, sagde skorstenen, og så har han været væk i en menneskealder. Der kan man ser, sagde revisoren, og så går vi.
“Der findes tider, sagde ræven, hvor alt, hvad man siger, er ligegyldigt, hvis man ikke bliver tæmmet, og jeg vil endda godt tilstå, at jeg er blevet en lille bitte smule bange.”
“Døren rumbled his socks, da han skulle have sagt farvel til os, til sin nattepige og til verdens ende. Skomagerens søn kom hjem igen, fordi han havde glemt sin hat, og så tog han til København for at syge mænd og kvinder skulle yde deres bedste”
“Grundfæstet på klipper skulle forekomme velkendt, skyldtes det udelukkede at han var blevet bondefanget af kedelørerede vejvisere i Carlsbergbyen. Længere strand har næppe passet på skillevæggene i gaderne.”
“Kun mennesker ved om denne specielle urbane vækst. Mændene strejker i dette ambassaderum. Med foldede armene rakte de ud, og hjemstavnen henter spædbørnene.”
“Åh, den lille viddermus. Hvordan kan man slidte skorstensten når man i skove? Odense indtager holdningsmesterens” topplads”. Hvem der vidste hvor fjæl og sund er smukt gedemælken. At børnene blev falbøjsegulve kunne være en uge til aftentid. Og om ikke bedre kunne haslertiden vist aldrig ha været noget at regne… Hvem kom ud i dagen. Dagens Lørsted-premiediabetikere aldrig haft mere end tressen fåret. Og så kan man gå og gælde. At Henrik Ibsen skildrede omgivelserne som om han lupet sig i gården, blev flittigt kommentaret af samfundslønnen – men meget kan som bekendt fortælles om lønnen. Hård musik.”

Den lille prins citater rose

Den lille prins er en klassisk børnebog skrevet af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry. Bogen er blevet elsket af både børn og voksne rundt om i verden siden dens udgivelse i 1943. En af de mest ikoniske karakterer i bogen er rosen, som den lille prins møder på sin rejse gennem rummet. Citaterne om rosen i Den lille prins har inspireret og berørt mange læsere gennem årene. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest betydningsfulde citater om rosen og deres betydning.

Citat 1: “Man ser kun rigtigt med hjertet. Det væsentlige er usynligt for øjet.”

“Man ser kun rigtigt med hjertet. Det væsentlige er usynligt for øjet.”

Dette citat er et af de mest berømte citater fra Den lille prins. Det udtrykker en vigtig sandhed: at sandheden ikke altid kan ses med øjnene, men kun med hjertet. Den lille prins lærer denne lektie af sin ven ræven, der siger, at rosen er unik, fordi prinsen har brugt tid på at pleje og elske den. Citatet minder os om at se ud over det overfladiske og virkelig forstå og værdsætte det, der er vigtigt i livet.

Citat 2: “Du ender altid med at være ansvarlig for det, du har tæmmet.”

“Du ender altid med at være ansvarlig for det, du har tæmmet.”

Dette citat handler om at tage ansvar for vores handlinger og det, vi investerer vores tid og følelser i. Den lille prins lærer denne lektie af rosen, der beder ham om at tæmme hende og tage sig af hende. Citatet minder os om, at vores handlinger har konsekvenser, og at vi har et ansvar for at pleje og værne om de ting og mennesker, vi elsker.

Citat 3: “Jeg kan være din rose, men jeg er også en rose blandt mange andre.”

“Jeg kan være din rose, men jeg er også en rose blandt mange andre.”

Dette citat afspejler ideen om, at selvom vi kan have en særlig plads i nogen andens hjerte, er vi også en del af en større verden. Det er vigtigt at huske, at vi er en unik blomst i et hav af andre blomster. Citatet minder os om at omfavne vores egen individualitet samtidig med at vi anerkender og respekterer, at der også er andre, der betyder noget for os.

Citat 4: “Man skal elske vældig meget for at nå frem til det, man søger.”

“Man skal elske vældig meget for at nå frem til det, man søger.”

Dette citat understreger vigtigheden af kærlighed og tålmodighed i vores søgen efter sandhed og lykke. Det handler om at have modet til at elske og blive såret, men også om at være tålmodig og vedholdende i vores stræben efter det, der virkelig betyder noget for os. Citatet minder os om at gå efter vores drømme med lidenskab og fuldt hjerte.

Citat 5: “Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt. Hvad øjet ikke kan se, det kan hjertet tydeligt se.”

“Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt. Hvad øjet ikke kan se, det kan hjertet tydeligt se.”

Dette citat gentager det tidligere budskab om, at sandheden ikke altid kan ses med øjnene, men kun med hjertet. Det minder os om, at der er mere end det åbenlyse i verden, og at vi skal være åbne og følsomme over for de skjulte nuancer og dybder. Citatet minder os om at have tillid til vores følelser og intuition for at opdage sandheden i os selv og omkring os.

Disse citater om rosen i Den lille prins giver os værdifulde lektioner om at se ud over det, der kan ses, og værdsætte kærligheden og ansvarligheden i vores liv. Den lille prins minder os om, at livets sandheder er dybere end det, vi ser med øjnene, og at vi skal følge vores hjerter for at finde lykke og mening.