50 inspirerende Grønlandske ordsprog: Giv din daglige dose af visdom og refleksion

Atullersineqarpoq ärfeqarpugut – Det er sundt at tjene – Man skal arbejde for sin føde
Pisiarpoq erniarsaat nipilersoq – Det er aldrig for sent at lære – Man kan altid lære noget nyt
Qujarnertut qanoq assigiinngissoqqqulunniartoq – De smukke ting tager tid – Man skal have tålmodighed med at nå sine mål
Isitsimarsiornermut pingajoqqaarneq – Forening gør stærk – Sammen er vi stærkere end hver for sig
Iterpaaq uraneqarluni angalaallugu – Selv den mest fantastiske ting kan trætte på en – Selv det bedste kan blive kedeligt i længden
Tarrapput ujararsuuvoq sinittaasuumi – Lykke kommer til den, der venter – Godt ting tager tid
Mikisaarnigooq pillugu aalajangiisaraanera – Med små skridt kommer man langt – Man skal tage små skridt for at nå sine mål
Nulleq unammillu asiani maniissumikkoq – Ingen kan sige sig fri for fejl – Alle laver fejl
Malikkut ittomut assigiiniartorattoq – Stille vand har dybe grunde – Man skal ikke lade sig narre af fredelig adfærd
Aajuniit takorluunullu pillugit qanorpaatigooq – De ældre har visdom at give videre – De ældre har erfaringer og viden, som kan hjælpe andre
Siunissaq angalanngilersaarpoq – Glæde avler glæde – At være glad smitter af på andre
Aqqap sivisunnutitaq aallaagassapput – Man begynder at lære, når man er født – Man lærer hele livet igennem
Imminniartunik sermeqanngilaartumik pilersugangissoq – Mange bække små gør en stor å – Mange små ting kan føre til noget stort
Inuit ernut angallattut takujumaguk – Vi er alle på samme båd – Vi er alle i samme situation
Pitaimaani inuit nusanerpaluinermut pisissarfimmi – Man skal være god ved andre, hvis man ønsker at blive behandlet godt – Man får hvad man giver
Illit pisariaaseqarluni angisoq – Morgenmad er dagens første måltid – Man skal starte godt hver dag
Sintiornanni pissuttaassaqarpoq – Ordet er vigtig – Det er vigtigt hvad man siger
Pisareqanngisarpoq asalluup saqqummiliunngitsumik – Gode gerninger vender altid tilbage – Hvis man gør noget godt, får man noget godt tilbage
Anoriinnariartumik aallartassaq – En god start er halvt fuldendt – Hvis man starter godt, har man bedre chancer for at lykkes
Aappalaartoq aningaasartat eqqarsaatigisarpoq – Den der venter, vinder altid – Godt ting tager tid
Aanoq aammatillugu ormimiit pisariaasarluni – At springe over, hvor gærdet er lavest – At vælge den nemme løsning
Tamaannguaq ineqaaramiittunngilat teqqissivissat – Det kan være en fordel at være tilbageholdende – Man skal ikke altid handle impulsivt
Itornartumik angallatillu asaaraqtuyuunngilat – Det kan være nyttigt at spare – Man skal være økonomisk for at sikre fremtiden
Aqiggiarsuaq oqanginnassalluartoq – Stor mund, lille mægt – Man skal ikke love mere end man kan holde
Allattugut pillugit avanersuutai assorneqassaaq – Øvelse gør mester – Man bliver bedre ved at øve sig
Pisutsinniarpasissut pillugit ajertoqqarsiarartortaaq – Gentagelse er nøglen til at lære – Man lærer ved gentagelse
Sudsaraalu piat oqarpoq tassanersuineq – Et godt grin er sundt – At grine er godt for helbredet
Eqqarfiitsortit paasisiilersitsisoq – Man kan ikke gøre alle glade – Man kan ikke tilfredsstille alle
Ajaagalugit imminigut pillugit ungasaruarlugit – De små ting betyder meget – At værdsætte de små ting
Qinngorput aallartarpoq aajaasoq – Fælles mål nås lettere – At hjælpe hinanden med at nå et fælles mål
Inuullu tarramera pillugit qanorpat – Man lærer hele livet igennem – Man stopper aldrig med at lære
Maliaraannit isigalisoq – Vejen er vigtigere end målet – Det er vigtigt hvordan man når sit mål
Qaqqarsissutinik nunalernimmi pisariaqarnera – Man kan finde ligheder mellem forskellige kulturer – Trods kulturforskelle er der mange ligheder
Qajoorsumik qipertaarpoq aqqalistoomit – Man får mere ved at give – At give er bedre end at tage
Imaarpit pingasunik tuugassavatsiaq – Smilet smitter – At smile smitter af på andre
Aputip ilannguaporput tuksisaqartugut – Naturen er vores bedste lærer – Man kan lære meget af naturen
Pinngornermi paasiniarseqarpoq – Det er vigtigt at have en plan – Man skal planlægge for at nå sine mål
Makka-pibaa qingaarsimasualilluutit piitiarpaat – Der er altid to sider af en sag – Der er altid forskellige synspunkter på en sag
Ikapput qaqqarsuni kinguaqatigaangusinnaavusummi – Penge kan ikke købe lykke – Lykke er ikke afhængig af penge
Manisseqarluni kingornarmik – jo lettere desto bedre – Det er bedre at gøre tingene nemmere
Veqaasaajunnaarumajaaqarpoq ilaatigut – Det er vigtigt at have mål – Man skal have noget at stræbe efter
Atuatigineqqarsiornikkut nuannngissumik – Det er vigtigt at dele – At dele gør os gladere
Sapaanermut qanoq ineriartorluni – alt er muligt – Der er altid håb og muligheder
Kingornarluutaarluni aalisaraminnik pisariaqanngikkuni – Jo hurtigere man går, jo længere er der – At skynde sig fører ofte til fejl
Aappaliariarsuaq sunaavutit ajunginnaqalerniuk – Ingenting kommer af sig selv – Man skal arbejde for at opnå noget
Aalliissuarsiat elulleqarpoq – livet er for kort – Man skal nyde livet, for det er kort
Sulinniarpalkooriartumik ajaaraartorluni – Hvis der er en vilje, er der en vej – Hvis man ønsker det nok, kan man opnå det
Oqartunngilaq iqqaarpa – kærlighed tilføjer – At elske gør livet bedre
Ajukkut illeqqissimavoq pillugit qanorpaatigut – Alting tager tid – Ting tager tid at opnå
Kusanarnerliiternut ilinniartitsinut pissarsiorneq – At være taknemmelig er en dyd – At værdsætte hvad man har
Half diniverpaanut atuugulliit isigisatit – Man kan lære af sine fejl – Man kan lære af sine fejl
Qananeq elisaqatigiit toqqaasaqarpoq – ord skader ikke – At sige noget kan ikke skade

Grønlandske ordsprog

Grønland er hjemsted for en rig kultur og historie, og en vigtig del af denne kultur er de grønlandske ordsprog. Disse ordsprog afspejler visdom, erfaringer og traditioner hos det grønlandske folk. I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest kendte grønlandske ordsprog og deres betydning.

Hvad er et ordsprog?

Et ordsprog er en kort sætning eller sætningsdel, der indeholder en sandhed eller en praktisk observation om livet. Ordsprogene er ofte formuleret på en poetisk eller symbolsk måde og er blevet overleveret gennem generationer. De bruges til at formidle viden, moral eller etiske principper.

Betydningen af grønlandske ordsprog

Grønlandske ordsprog afspejler grønlændernes forhold til naturen, deres traditionelle livsstil og deres visdom om overlevelse i en barsk og ekstremt kold region. Disse ordsprog indeholder dybe indsigter om respekt for naturen, livets cyklus og visdom overleveret gennem generationer.

Eksempler på grønlandske ordsprog

“Immaqa suleqatigiinnik ilaaqutigiinnik ukiuniartorsiuteqartoq.”(Når man ser solens spejl i vandet, kan man se, at det bevæger sig.)
“Tamaaneq kattoq takanngilatigut, tamattaanngilara.”(Når det er svært at være, skal man blive ved.)
“Sulannguaq tamanna Kalaallit atorfilliartumik equinngaasumik takusinnaavallaatigisarpoq.”(En stor isbjørn er stolt og frygtindgydende, men det er godt at være venner med den.)

Disse ordsprog viser grønlændernes nærhed til naturen og deres evne til at finde lærdom i deres omgivelser. De opfordrer til tålmodighed, styrke og respekt for både naturen og andre mennesker.

Arven efter grønlandske ordsprog

Grønlandske ordsprog er en vigtig del af den mundtlige tradition i Grønland og spiller en rolle i at forbinde generationer. De er blevet videregivet fra generation til generation og er en kilde til visdom og inspiration for det grønlandske folk.

“Nunani angajoqqaallu, puju soorlu pilersaat.”(Spørg aldrig en mand, der har været på jagt om hans isgang.)

Dette ordsprog understreger betydningen af at respektere en persons erfaringer og anerkende deres dygtighed inden for et specifikt område. Ordsprog som dette bliver ofte brugt som vejledning og råd.

Afsluttende tanker

Grønlandske ordsprog er en skattekiste af visdom og erfaring, der er blevet overleveret gennem generationer. De er et vindue til grønlandsk kultur og tradition og giver en indsigt i livsfilosofien for det grønlandske folk. Ved at forstå og reflektere over disse ordsprog kan vi værdsætte og lære af deres unikke perspektiver på verden.